REC-AdministrationREC Administration ApS beskæftiger sig med fast ejendom. Administration af fast ejendom, finansiering, forsikring, undersøgelse af en ejendoms juridiske status, planlovgivningens krav og begrænsninger. Vort kontaktnet i hovedstadsområdet kan med kort varsel supplere en sådan undersøgelse med en gennemgang af håndværkstekniske og byggetekniske forhold, så en ejendoms forhold er helt klarlagte. Ejendomsmarkedet er ikke nemt at begå sig på. Både professionelle og private skal tage en mangfoldighed af forhold i betragtning - og mange af disse ændrer sig med kort varsel. Låneforhold, låneformer, lokalplaner, forureningsforhold, servitutter, hæftelser, forsikringer, håndværkerkvalitet, kloak- og afløbsforhold, jordbonitet, kommuneplaner m.v.. Disse faktorer kan være afgørende for, om en ejendomsinvestering viser sig at være god eller dårlig. Det er forhold, den enkelte ejer er ganske ude af stand til at påvirke, og som kan blive af meget stor betydning. Den mest perfekte ejendom kan blive en elendig investering, hvis ikke den kan anvendes, som en køber ønsker. For slet ikke at tale om ejerformer - hvad enten der er tale om private, professionelle, selskabsejerskab, samejeformer, ideelle anparter, ejerforeninger eller grundejerforeninger. REC Administration ApS kan ikke garantere, at en køber gør en god forretning eller en sælger begrænser sit ansvar mest muligt. Men vi kan med fornuftig rådgivning klarlægge de faktorer, der påvirker den enkelte ejendom og dermed være med til at give et beslutningsgrundlag for den enkelte køber eller sælger. Så det gør vi. NB! Primo januar 2012 flytter selskabet adresse til Islands Brygge 3, 2300 København S. Tlf., fax og e-mailadresse er uændrede.
|